Alexander Fischer

Alexanders primære position på banen er som højre back, men den unge spiller har ofte besat pladsen på venstre back. Han er en af truppens mest offensive back-spillere og tager ofte turen med helt frem. Alexander spillede i sin barndom, som mange andre Lyngbyspillere, i B.82 Virum. I sine ungdomsår i Lyngby formåede han aldrig at spille sig på de bedste hold i junior- og ynglingeligaen. Som senior skulle det også blive til mange kampe på 2. holdet, før Alex endelig fik sin 1. divisionsdebut d. 17. april 2006 i Frem, en kamp som Lyngby vandt 4-2. Siden da har Alex spillet 45 liga- og pokalkampe, men har trods sit offensive antrit ikke formået at score et mål endnu.

I juni 2009 skiftede Fischer til Randers FC efter ca. 12 år i Lyngby Boldklub.

Fødselsdato: 16. september 1986
Højde/vægt: N/A
Nationalitet: dansk
Position: højre/venstre forsvar
Trøjenummer: 2
Antal kampe (mål) i Lyngby: ca. 100
Tidligere klubber: B82 Virum
Landsholdskampe (mål): ingen