Fair Fans Cup 2007
Lørdag den 3. marts 2007 i Farum Arena


Præsentation

Sammenslutningen af Danske Fodbold Fanklubber (DFF) og Oddset inviterede til Inde-DM for fanklubber i Farum Arena. For 12. år i træk afholdtes Inde-DM for fodbold fanklubber og i år var det FC Nordsjællands Wild Tigers, Lyngbys Blue Vikings og AB Forever som stod bag det største stævne nogensinde.

Hele 28 hold deltog i Danmarks mest festlige fodbold turnering. Lige her før sæsonstarten, i en tid hvor fodbold abstinenserne er på sit højeste og hvor fodbold fans over hele Danmark bare venter på at forårs sæsonen fløjtes i gang, samledes de Danske Fodbold Fanklubber til et brag af en fest dag i Farum Arena.

Oddset Fair Fans Cup er et stævne som på skift afholdes henholdsvis på Sjælland, Fyn og i Jylland. Oddset Fair Fans Cup er et venskabeligt arrangement, som hvert år finder sted uden nogle former for komplikationer klubberne i mellem. Stævnet er en mulighed for "ægte" fodboldfans til at mødes og sammen fejre den positive danske fodbold fankultur.

Blue Vikings

Blue Vikings stillede med 2 hold til turneringen, Blue Vikings og Super Car. Blue Vikings spillede i dagens anledning i røde trøjer med teksten "Blue Vikings siger nej til racisme".

Kl. 12.00 blev turneringen fløjtet i gang og den første kamp stod mellem Blue Vikings og Fair Fans fra DFF. Blue Vikings kom godt fra start og vandt en overbevisende sejr på 5-2.


Super Car

Kort efter skulle Lyngbys andet hold, Super Car, i kamp. Modstanderen hed Sifosis fra Silkeborg og Super Car vandt uden besvær kampen.

Herefter spillede de to Lyngby-hold yderligere 5 kampe hver. Super Car gik ubesejrede igennem puljekampene, hvorimod Blue Vikings måtte nøjes med 3 sejre, 1 uafgjort og 2 nederlag i alt.

I finalekampene var der heller ingen, som kunne sætte en stopper for det rutinerede Lyngby-hold og Super Car kunne i finalen besejre De Røde Hunde fra Aab. 3. pladsen gik til FC Pornstarz fra FCK, som besejrede FC Nordsjælland i bronzekampen.

Se resten af billederne fra stævnet...