Kim Aabech

Efternavnet Aabech lyder måske bekendt i fodboldkredse og det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at Kim er søn af fodboldspilleren Hans Aabech, der blandet andet spillede som angriber for KB, Hvidovre IF og Club Brügge. Hans blev desuden noteret for 3 kampe på det danske A-landshold, dog uden at score nogen mål. Kim er opvokset med fodbold i benene og hans kundskaber med bolden kan genere enhver defensiv. Han fik debut på Lyngbys 1. hold i foråret 2005 og scorede sit første divisionsmål i rekordsejren over Hjørring (8-0). Siden da er det gået støt fremad og han er en af de spillere som konstant udvikler sig i den positive retning. Kims favoritplacering på banen er som den hængende angriber. Han er fysisk stærk, god til at holde på bolden og så har han Superligaens hårdeste venstrehug.

Fødselsdato: 31. maj 1983
Position: offensiv
Trøjenummer: 10
Status: kontrakt
Antal kampe (mål) i Lyngby: 203 (63)
Tidligere klubber: B. 1903, Virum-Sorgenfri
Landsholdskampe (mål): Ligalandsholdet: 2