02-02-08
Interview med Stelian Trasborg
Stelian, der i 2007 fik sit store gennembrud på ynglingeholdet og spillede 4
kampe på bulgarske ungdomslandshold, skrev i december måned en 3-årig
kontrakt med Lyngby Boldklub og er nu rykket op i U-truppen. Stelian har i
dette interview været venlig at svare på 15 spørgsmål om fortid, fremtid og
forventninger.
Hvordan er du som fodboldspiller? Hvad er dine styrker og svagheder
på banen? Jeg vil selv sige at jeg er en ret hurtig
spiller med god teknik og kan godt lide at udfordre rimelig meget,
måske lidt for meget nogle gang, men jeg er jo en kant spiller så...
svagheder! Tja det må være mit højre ben og lidt fysisk og så er jeg
heller ikke så skarp med hovedet.
Hvordan lader du op til
en kamp? Har du bestemte ritualer? Spiser altid pasta med
salat før kamp men ellers så tager jeg det stille og roligt ind til vi skal
ud på banen.
Du skiftede fra Greve
til Lyngby som drengespiller i 2004. Hvad var grundlaget for dit skifte
dengang?
Jeg blev kontaktet af Birger og så sagde han at de havde holdt øje med mig i
stykke tid og de synes at jeg er en spændene spiller og at de ku godt tænke
sig at få mig ude i Lyngby bold klub. Jeg følte jeg var klar til at komme
til en større klub med større ambitioner.
Hvordan har din tid på Lyngbys
ungdomshold været? Det
første år var ret hårdt kan jeg huske, jeg skulle vende mig til Lyngbys
spille stil og så spillede jeg nogle andre pladser end jeg plejede, så det
tog sin tid til at starte men ellers så havde det været fantastisk i klubben
synes jeg, folk her er meget venlige og meget ambitiøse, så det har været
kanon.
|
 |
Du har været en forholdsvis ukendt
spiller indtil landsholdsudtagelsen og 1. holds debuten i 2007. Hvorfor tror
du, at du har slået igennem netop nu? Jeg tror det er nok fordi jeg har
været stabil spiller i et stykke tid, og så når man er sidste år som
ynglingespiller, så glæder man sig endnu mere til at vise at man har det der
skal til for at komme på førsteholdet.
Din debut for 1. holdet kom meget
pludseligt, hvordan var det at blive indstiftet i mod Aarhus Fremad? Det var virkelig fedt at få lov til
at være med der, hvor det virkelig gælder, da jeg fik at vide at jeg skulle
inde og spille sidste halve time, jeg kunne næsten ikke vente med til at
komme ind.
Nu har du fået fuldtidskontrakt i
Lyngby. Hvad er dine forventninger til dig selv i 2008?
At jeg er skadefri og at komme på holdet hurtigt
muligt, længer er den ikke!
Hvad er dine forventninger til
Lyngby Boldklub i 2008? Og hvordan vil holdet tackle en eventuel nedrykning
til 1. division? Først og fremmest at vi bliver oppe
og hvis nu vi skulle rykke ned jamen så må vi kæmpe os tilbage til SAS
ligaen, vi har holdet til det med mange dygtige spiller så hvis det sku ske,
så skal vi nok komme stærkt tilbage igen.
Du har spillet 4 kampe på det
bulgarske U/18- og U/19-landshold. Hvordan var dine oplevelser med dette? Og
hvorfor valgte du at melde afbud til EM-kvalifikationen? Jeg synes
bare ikke at der professionalisme nok på spillerne og trænerne dernede og så
synes jeg selv at jeg har vendt mig mere til den danske kultur end det
bulgarske, så derfor valgte jeg at melde ud.
Hvad er din personlige målsætning
mht. det danske landshold/ungdomslandshold? Det Aller vigtigste lige nu er at
komme på Lyngbys første hold og spille kampe. Men det da klart at komme på det
danske landshold ville være fantastisk og det stå meget høj på min
ønskeseddel.
Du skal sammen med dine 3
holdkammerater; Rasmus, Brian og Mads kæmpe om pladsen på U/20- og
U/21-landsholdene nu. Hvem af disse 3 spillere synes du har mest potentiale
til at nå langt som fodboldspiller og hvorfor? Det svært at sige, de har alle 3
deres spidskompetencer, men de spiller jo ikke de samme pladser så det svært
at vurdere ud fra det.
Du har i løbet af din tid som
ungdomsspiller i Lyngby også været på træningsophold i England. Kan du
fortælle om disse oplevelser? Jeg
har været i Charlton og Chelsea, det har været meget spændene at se/træne
med dem, og så for at se hvor stort endelig det er at spille i udlandet, det
er en helt andet tempo og spille stil og intimitet.
Hvad
betyder det for en ung fodboldspiller at besøge en stor udenlandsk klub og
deltage i træningerne? Jeg
tror faktisk at det er meget vigtigt for unge spiller kom til udlandet og
for prøvet lidt. Som ung spiller der drømmer man jo meget og at spille hos
Man Utd eller Barcelona også endelige når man få chancen, så kan man
næsten ikke beskrives. Det hjælper klart meget på motivationen og
selvtilliden for spillerne.
Hvis ikke du kunne spille på
venstre (eller højre!) kant, hvilken placering på banen ville du så helst
spille? Det
må nok være off/midt bare det er en plads hvor man spiller tæt på de andres
mål så er jeg glad.
Man må gå stærkt ud fra at dit mål
er at leve som professionel fodboldspiller. Hvis du ikke havde muligheden
for det, hvad ville du så leve af? Ja jeg gå efter det 100 % ellers så
havde jeg nok arbejdet noget med kontoret arbejdet tror jeg.
|
 |
Tak til Stelian for svarerne.
|